Fang tyven


Kan spilles både som Tema- og/eller almindelig forestilling

Handler om en dreng, Christian, på 8 år. Han går i 2. klasse og har en lillesøster, Nanna, som går i børnehaveklasse. Dramaet udspilles dels i hjemmet, dels i et skolemiljø, hvor små tyverier starter en ballade omkring Christian. Han mistænkes pludselig uberettiget for tyveri. Politiet bliver indblandet og en undersøgelse bliver iværksat. Men inden den rette tyv fanges, gennemgår Christian en svær tid på skolen. Fra at have været klassens midtpunkt bliver han pludselig degraderet til en ”mistænkt”,  og en ingen gider lege med mere.  

En spændende og vedkommende forestilling
En blanding af virkelighed og fiktion/fantasi/eventyr Lægger op til debat omkring følgende emner:
– drilleri og mobning 
– venskab eller fjendskab 
– god/dårlig samvittighed 
– at lokke/at lade sig lokke
– at hjælpe/at undlade at hjælpe

Iscenesættelsen
Forestillingen er blevet til i et samarbejde mellem Århus nær- politi (børne- og ungdoms af- deling) og Guldlok Dukketeater. Den er velegnet som start på et temaforløb på skolen, hvor der efter forudgående aftale med teatret, lægges vægt på det tema skolen ønsker at arbejde med. OBS: Kan også ses som almindelig forestilling.

Undervisningsmateriale på CD
Der er udarbejdet et vejledende undervisningsmateriale, i samarbejde med Randers kommune.
Dette materiale ligger på en CD og kan rekvireres hos Guldlok Dukketeater, sammen med bestilling af forestilling .
CD en indeholder følgende:
– Forslag til et temaforløb på skolen efter set forestilling.
– Forestillingens drejebog 
– 18 stk. scenebilleder – velegnet til print i A4
– Sangtekst – tekst, noder og becifring

Tilbage til repertoire